Din swimmingpool ordbog

Har du brug for hjælp med at finde rundt i alle swimmingpool termerne, eller har du glemt hvad man kalder kurven, som fanger blade og andet skidt, så er du kommet det rigtige sted hen. Her finder du en liste over de mest almene fagudtryk og deres betydning, så du hurtigt kan finde hoved og hale i den danske/engelske pool terminologi.

Terminologi & fagudtryk

Algicid

Kemisk produkt som forebygger algevækst og ødelægger allerede eksisterende alger.

Bunden klor

Når den frie klor har angrebet bassinets alger og bakterier, bliver det til kloraminer. Kloraminer er en gruppe af kvælstof-forbindelser, der opstår, når frit klor reagerer med f.eks. sved, urin og lignende urenheder i vandet. De forskellige kloraminer bliver sammenlagt til det, man kalder “bunden klor”. Det er teknisk set stadig klor, men tjener ikke længere en funktion. Bunden klor kan fjernes ved at chok klorere.

Bunden klor må være max 0,5 mg/l

Calcium hårdhed

Mængden af ​​opløst calcium i poolvandet.

Calcium hårdheden bør være mellem 120 og 200

Chok klorering / shock clorination

Når du chok klorerer, tilfører du vandet en overdosering af klor, som hjælper til med at uskadeliggøre alt levende samt organisk affald. Chok klorering bruges i tilfælde af:

• Grønt vand eller grønne pool sider grundet alger
• Hvis swimmingpoolen lugter af klor til trods for, at det ikke er blevet tilsalt i lang tid (dette skyldes bunden klor).
• Vandet er uklart til trods for korrekt pH værdi og tilsætning af flokningsmiddel.
• Poolens sider og bund virker glatte, hvilket kan indikere et bakterie angreb.

Desinfektionsmiddel / sanitiser

Desinfektionsmidler er kemikalier designet til at dræbe uønskede bakterier i dit svømmebassinvand, og indeholder kemikalier som klor, brom, aktivt ilt og salt. Alle desinfektionsmidler har deres egen doserings- og testkrav, fordele samt ulemper.

Filter / Sandfilter

Eftersom vand pumpes via cirkulationssystemet, passerer det gennem filteret som opsamler alt snavset og videresender rent og filtreret vand ud til resten af poolens mekanismer, som din varmepumpe og klorinator. Til slut kommer det gennem udløbsrøret og tilbage til poolens badevand. Denne proces vil køre kontinuerligt så længe filtreringssystemet holder tæt.

Fri klor / free available chlorine

Udtryk for det klor, som begynder at angribe alger og bakterier i badevandet, så snart det tilsættes.

Frie klor bør være mellem 1,0 – 3,0 mg/l

Kemi / Kemikalier

Pool kemi indebærer alt, hvad der tilsættes poolens vand for at hæve, sænke og ændre på poolens pH værdi og kemikalie balance. Når man snakker om pool kemi, indebærer det oftest de remedier, som bruges til at holde dit vand sundt og brugbart.

Kemikalie balance

Udtryk som bruges til at definere vandets værdier og kemiske balance. Det er vigtigt at dit poolvand er kemisk afbalanceret, så pH-værdien ligger mellem 7,0-7,4.

Klor

Et desinfektionsmiddel til brug i poolvand.

Kontroller / controller

En maskine, der overvåger og automatisk tilføjer flydende klor og syre i poolens vand, for at opretholde korrekt kemisk ligevægt og ballance.

Pumpe / pump

Din swimmingpools pumpe sørger for, at vandet i din pool cirkulerer igennem filtersystemerne, som holder vandet rent.

Returskylning / Backwashing

Den proces som bruges til at rense dit sandfilter ved at vende vandstrømmen og skylle alt det akkumulerede snavs ud af filteret og ned i kloakken.

Saltvandsklorinator

En enhed, der fremstiller klor gennem elektrolytisk omdannelse af salt. Klor niveauet afhænger af flere variabler, såsom enhedens driftstid.

Stabilisator / stabiliser / Cyanur

En pool stabilisator bruges til at stoppe solens stråler fra at opløse vandets klor. Stabilisator bruges i udendørs bassiner, og virker som en slags solcreme mod solens stråler. Man skal være påpasselig med at bruge stabilisator, da overdreven brug kan medføre klorlås. Brug altid ustabiliseret klor for at undgå klorlås.

Skimmer / skimmer box

En skimmer findes i flere varianter, men har alle samme funktion. En skimmer samler blade, kviste og andet affald i en kurv, så det ikke samler sig på bunden eller i din swimmingpools filter.

Syre

Bruges til at sænke poolens totale pH værdi. Sænker på samme tid også den totale alkalinitet til en vis grad.

Totale alkalinitet / total alkalinity

Alkalinitet er en betegnelse for vandets evne til at modstå forandring i pH-værdien. Med andre ord, så er det med til at holde pH-værdien i dit badevand stabilt ved at neutralisere syren.

Den totale alkalinitet bør være mellem 80-120 mg/l

Totale klor / total chlorine

Udtrykket “total klor” bruges, når man snakker om den sammenlagte mængde klor (bunden og fri) i poolen.

pH (pondus Hydrogenii)

pH er et begreb man bruger til at vurdere og efterfølgende justere vandets indhold af syrer og baser.

pH bør være mellem 7,0-7,4