Gode råd til vedligeholdelse af folien i din swimmingpool

Levetiden på folien i din swimmingpool er meget afhængig af, hvordan du plejer swimmingpoolen og vedligeholder den kemiske balance i vandet

Herunder finder du gode råd og ideer til, hvordan du vedligeholder udseendet på din folie, så den kan holde i mange år.

#1: Daglige vandtest
Vandets kemiske balance har direkte indflydelse på levetiden af folien og udstyr i swimmingpoolen. Det er derfor vigtigt, at du foretager daglige test af badevandet. Hvis du anvender klor eller salt elektrolyse (saltklorinator) er det essentielt, at klorindholdet er 1 ppm (ca. 1 mg/liter) og at pH værdien er mellem 7,0 - 7,6.

Hvis man desinficerer med bromid, skal niveauet være 1 ppm og pH-niveauet mellem 7 og 8. Overdreven brug af bromid kan få folien til at blive brun i farven.

Vandtest fortages med gængse vandtestere, enten fotometrisk, ved hjælp af teststrips eller testtabletter. Har du ikke en vandtester, kan du anskaffe dig en fra vores webshop.

Se vores udvalg af vandtestere her

#2: Vedligehold den Totale Alkalinitet (TA)
TA (totale alkalinitet) er et udtryk for vandets kapacitet til at neutraliserer syre. En balanceret TA er derfor med til at forhindre pH-værdien i at svinge og komme ud af kontrol. Den Total Alkalinitet bør have en værdi på mellem 100 og 175 ppm.

En Alkalinitet på under 100 gør vandet ætsende, og vil medfører skader på både folien og udstyret i poolen. Den Totale Alkalinitet bør tjekkes mindst 1 gang ugentligt eller efter større mængder nedbør ved udendørs swimmingpools.

#3: Beskyt din pool både sommer og vinter
En swimmingpool er som udgangspunkt bygget til at blive fyldt op med vand. De skal derfor ikke efterlades tomme for en længere periode ad gangen - det gælder især for nedgravede swimmingpools. I sommerperioden bør du derfor holde vandniveauet på et konstant niveau.

Om vinteren eller ved vinternedlukning bør du sørge for at få dækket din swimmingpool til for at undgå ophobning af blade, jord, grene og andet luftbåret affald. Du kan læse mere omkring vinternedlukning ved at følge linket herunder.

Læs mere om vinternedlukning af din swimmingpool

#4: Undgå direkte kontakt med kemiske produkter
Den korrekte og mest sikre måde at tilføje kemiske produkter til dit badevand er ved at bruge skimmeren med cirkulationspumpen kørende.

Hvis du anvender kemiske produkter i form af pulver, granulat eller væsker, som er beregnet til at blive tilføjet direkte i poolen, bør du først og fremmest fortynde opløsningen i en ren spand med vand. Herefter skal du hælde opløsningen i vandet fra forskellige steder. Cirkulationspumpen skal hele tiden køre for at modbygge, at der opstår for høj koncentrat ét bestemt sted i poolen.

Du bør også undgå brugen af flydende dispenser, da de ofte har en tendens til at forblive på samme sted over en længere periode, og kan derfor være med til at blege folien.

#5: Anvend ikke kemiske produkter med kobber indhold
Læs altid brugsvejledningen på det kemiske produkt du anvender - især for kemiprodukter, som forebygger alger. Nogle anti-alge produkter indeholder nemlig kobbersulfat, som du bør undgå. Anvend i stedet anti-alge produkter med kvaternær ammoniakbase, da disse produkter også er bedst for hår og hud.

#6: Undgå snavs og kalkholdige aflejringer på vandlinjen
Lakken der beskytter folien er snavs afvisende, men dog kun til en hvis grad. Lav vedligeholdelse og hyppig brug af swimmingpoolen vil fremskynde opbygningen af vandlinjeaflejringer.

Du bør derfor rengøre vandlinjen løbende for at undgå permanente pletter og aflejringer. Du kan feks. benytte Supergel kantrens fra Saniklar, som kan fjerner aflejringerne.

#7: Brug aldrig slibeværktøjer, eller aggressive rengøringsprodukter
Det frarådes at benytte aggressive kemiske produkter eller rengøringsudstyr så som stålbørster, børster med ståltråd eller stive børstehår samt slibepuder og klude, der kan beskadige folien. Folien er nemlig beskyttet med en lak, som gør den snavs- og pletafvisende. Aggressive rengøringsprodukter forvolder skader på lakken.

Højtryksrensning af din folie frarådes også på det kraftigste. Hvis du højtryksrenser din folie, så er det også aggressiv rengøring og du ødelægger overfladen (lakken) på din folie. Du kan endvidere risikere at fjerne lakken helt, og dermed forsvinder beskyttelsen mod diverse forurening.

Forrige
Forrige

Beregn dit behov for kemikalier

Næste
Næste

Opstart af swimmingpool